Info om massage

Hyppigt stillede spørgsmål. FAQ


1. Skal jeg være helt afklædt?
Svar: Nej, ikke nødvendigvis. Mange mennesker kan føle det for privat og grænseoverskridende. Og derfor finder vi altid en løsning, således jeg kan arbejde i et område af gangen og tildække resten. Det skal altid være en god og behagelig oplevelse at få massage, derfor er det vigtigt og fuldstændigt ok at sige til og fra.

2. Kan jeg selv bestemme, hvor jeg vil og ikke vil masseres?
Svar: Ja, 100%. For nogle sker det, at fx  ballerne kan være et ubehageligt sted at blive masseret.  Men desværre er det sådan, at mange gener kan stamme fra en stor muskel, som sidder netop der. Ligeledes er det øverste lårbens mange hæftninger ved hoften et vigtigt område at bearbejde. Jeg vil også gerne give anvisning om, hvordan du selv kan gøre øvelser hjemme, hvor der er mere privat.

3. Kræver det et bad efter massage?
Svar: Nej, men sig til hvis du skal noget, så undgår jeg, at der kommer olie i dit hår, hvilket kan ske under nakkemassage. Det er dog altid en god ide´ at slappe af efter endt behandling – og gerne drikke en masse vand. Et bad før massagen kan anbefales.

4. Hvem kan få massage?
Svar: Alle, som ellers er raske, kan få massage. Mænd og kvinder, tynde som tykke, unge som ældre. Dog har mange ældre lidt svagere knogler og sener, og derfor skal massagen være noget lettere end til de yngre. Her kan med fordel vælges velværemassage, som er fysiurgisk massage – blot blidere.

5. Afbestilling.
Er du forhindret i at komme, skal du ringe besked 24 timer inden aftalt tid. Ellers vil du efterfølgende blive opkrævet for halvdelen af prisen på den aftalte behandling.

Unge under 18 skal altid have far eller mor siddende ved siden af.

Med hensyn til sygdomme gives ikke massage til hjertepatienter, kræftpatienter og til diabetikere med nedsat følsomhed, og ved nogle få andre sygdomstilfælde gives kun massage ifølge aftale med klientens egen læge. Gravide masseres siddende omvendt på en stol eller liggende på siden alt efter ønske. Er du påvirket af alkohol og/eller stoffer  bliver du afvist.

Har du i øvrigt spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig.

RSS Massage i Vestbjerg

  • Nye tiltag i 2011
    Nye tiltag i 2011Først en stor tak til de kunder der valgte at benyttes sig af mine gode tilbud i 2010. 2010 har været et år med mange udfordringer og nyet tiltag.  Jeg har fået ny viden og erfaring i triggerpunktmassage. Ligeledes deltager jeg i erfaringsudveksling indenfor massage, akupunktur og magnetmassage. Jeg er så småt begyndt at tilbyde [...]Massage […]
  • Massage i Vestbjerg
    Massage i VestbjergMassage i Vestbjerg Massage kan finde sted i dit eget hjem eller hos mig. Køb et gavekort til en du holder af. Ofte stillede spørgsmål Share on FacebookMassage i Vestbjerg […]
  • Skole
    SkoleMobil Massør Lægeeksamineret Fysiurugisk Massør Massage kan finde sted i dit eget hjem eller hos mig. Start weekenden med at forkæle dig selv. Køb et gavekort til en du holder af. Ring nu og aftal en tid. Irene Holms Vej 9 9380 Vestbjerg Telefon: 9829 6186 Mobil tlf.: 4063 4446 Find vej Se detaljeret kort [...]Massage i Vestbjerg […]
Design by Vagn Steensgaard © Viva Consult Sideadmin Vagn g? gavn - Massage i Vestbjerg