Info om massage

 

Hyppigt stillede spørgsmål. FAQ om massage.

1. Skal jeg være helt afklædt?
Svar: Nej, ikke nødvendigvis. Massage kan foretages med tøj på, men det bliver aldrig det samme som hvis man er afklædt. Mange mennesker kan føle det for privat og grænseoverskridende. Nogle muskler vil befinde sig nærved eller tæt på bryst, ende og skridt, og jeg respektere din blufærdighed og undgår at komme for tæt på. Føler du, at jeg er for tæt på bedes du sige fra under massagen – også for min skyld. Vi finder altid en løsning, således jeg kan arbejde i et område af gangen og tildække resten. Det skal altid være en god og behagelig oplevelse at få massage, derfor er det vigtigt og fuldstændigt ok at sige til og fra.

2. Kan jeg selv bestemme, hvor jeg vil og ikke vil masseres?
Svar: Ja, 100%. For nogle sker det, at fx  ballerne kan være et ubehageligt sted at blive masseret.  Men desværre er det sådan, at mange gener kan stamme fra en stor muskel, som sidder netop der. Ligeledes er det øverste lårbens mange hæftninger ved hoften et vigtigt område at bearbejde. Jeg vil også gerne give anvisning om, hvordan du selv kan gøre øvelser hjemme, hvor der er mere privat.

3. Kræver det et bad efter massage?
Svar: Nej, men sig til hvis du skal noget, så undgår jeg, at der kommer olie i dit hår, hvilket kan ske under nakkemassage. Det er dog altid en god ide´ at slappe af efter endt behandling – og gerne drikke en masse vand. Et bad før massagen kan anbefales.

4. Hvem kan få massage?
Svar: Alle, som ellers er raske, kan få massage. Mænd og kvinder, tynde som tykke, unge som ældre. Dog har mange ældre lidt svagere knogler og sener, og derfor skal massagen være noget lettere end til de yngre. Her kan med fordel vælges velværemassage, som er fysiurgisk massage – blot blidere.

5. Afbestilling.
Er du forhindret i at komme, skal du ringe besked 24 timer inden aftalt tid. Ellers vil du efterfølgende blive opkrævet for halvdelen af prisen på den aftalte behandling. Ved udeblivelse opkræves det fulde beløb. Se prisliste.

Unge under 15 skal altid have en voksen siddende ved siden af.

Ved nogle få sygdomstilfælde gives kun massage ifølge aftale med klientens egen læge. Gravide masseres siddende omvendt på en stol eller liggende på siden alt efter ønske. Er du påvirket af alkohol og/eller stoffer  bliver du afvist.

Har du i øvrigt spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig.

linkedin Info om massageblogger Info om massagegoogle Info om massageshare save 171 16 Info om massage

Sorry, the comment form is closed at this time.

Design by Vagn Steensgaard © Viva Consult Sideadmin Viva Consult